Første medicin til at udskyde type 1-diabetes godkendt i USA

Den amerikanske lægemiddelstyrelse har i november godkendt den første medicin til at udskyde diagnosetidspunktet for type 1-diabetes. Det er et vigtigt nyt skridt i tilgangen til behandlingen af type 1-diabetes, siger seniorfaglig rådgiver i Diabetesforeningen.

20. december 2022 | Af Ninett Rohde Brandt nrb@diabetes.dk

Artiklens faktaboks om de tre stadier i udviklingen af type 1-diabetes er opdateret 10. juli 2023.

Prædiabetes og udskydelse af diagnosetidspunktet er ikke udtryk, vi forbinder med type 1-diabetes – før nu. For den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) har i november godkendt den første medicin til at udskyde en type 1-diabetes-diagnose blandt visse patienter i høj risiko for at udvikle type 1-diabetes.

Den netop godkendte medicin Tzield (teplizumab-mzwv) er derved godkendt til behandling i USA. Det vides ikke, om der er planer om at søge godkendelse til brug af medicinen i Europa.

Et vigtigt skridt

Selvom medicinen ikke er godkendt til brug i Europa, er der ifølge Anne-Marie Karin Wegener, ph.d., cand.scient. i biokemi og seniorfaglig rådgiver i Diabetesforeningen, stadig meget at glæde sig over.

– Indtil nu har man ikke kunnet tilbyde behandling, før folk allerede har fået en type 1-diagnose, men på det tidspunkt er det så sent i sygdommens udvikling, at der ikke er meget beta-cellefunktion tilbage at gøre godt med. Derfor er det et vigtigt skridt i type 1-diabetesforskning- og behandling, at man nu kan sætte ind i præ-type 1-diabetes-fasen, siger hun.

Få mere viden

På Diabetesforeningens hjemmeside kan du læse mere om type 1-diabetes og få overblik over vores indsatser og medlemstilbud til livet med type 1-diabetes.

Medicinen er resultatet af flere års arbejde, hvor forskere har forsøgt at skabe klarhed om, hvad der sker i kroppen op til diagnosetidspunktet for type 1-diabetes.

85 procent af de mennesker, der får konstateret type 1-diabetes, har ikke nære slægtninge med sygdommen, mens de resterende 15 procent allerede har type 1-diabetes i den nærmeste familie. Det er disse 15 procent, forskerne har kigget nærmere på. I et stort forskningsprogram har forskere over mange år indhentet blodprøver fra 1. grads slægtninge til mennesker med type 1-diabetes, da der er lidt højere risiko for at udvikle type 1-diabetes, hvis man har en forælder eller søskende med type 1-diabetes. Formålet har været at se, hvilke personer der endte med også at udvikle type 1-diabetes. Når en person i forskningsprogrammet fik type 1-diabetes, kunne forskerne derefter gå tilbage og analysere personens blodprøver.

Større forståelse

Gennem arbejdet har forskerne fået større forståelse for den proces, der sker i kroppen inden en person får en type 1-diabetes-diagnose. Processen foregår som en progression over længere tid og inddeles i tre stadier. Starten på stadie 3 er lig med en klinisk type 1-diabetes-diagnose.

– Man har fået større forståelse for den sygdomsudvikling, der ligger forud for, at nogle personer ender med at få type 1-diabetes. Jo klogere vi bliver på den udvikling, jo bedre forudsætninger har vi for at udvikle metoder til at udskyde og måske i fremtiden helt forhindre type 1-diabetes, siger Anne-Marie Karin Wegener.

De tre stadier

Insulin bliver produceret af betaceller i bugspytkirtlen. Alle mennesker starter ved fødslen med at have 100 procent betacelle-funktion, det vil sige 100 procent af kroppens evne til at producere insulin. Hvor meget, 100 procent er, kan variere fra person til person, men forstås som den betacelle-funktion, kroppen har, når der ikke er sket nogle ødelæggende processer.

På stadie 1 vil man ved hjælp af en blodprøve kunne se, at personen har udviklet to eller flere antistoffer mod en eller flere betacelle-komponenter. Det betyder, at personens immunforsvar har udviklet en immunreaktion mod en eller flere af kroppens egne insulinproducerende betaceller. På dette stadie er betacelle-funktionen påvirket og ligger nu under 100 procent, men kroppens blodsukkerregulering fungerer stadig normalt. Det er endnu ikke sikkert, om nogle kan nå stadie 1 uden nogensinde at udvikle type 1-diabetes, eller om alle personer, der har nået stadie 1, på sigt udvikler type 1-diabetes, men der er eksempler på personer, der har nået stadie 1, der på nuværende tidspunkt endnu ikke har udviklet type 1-diabetes.

På stadie 2 i processen vil man ved en blodprøve se, at der fortsat er mindst to antistoffer mod betacelle-komponenter til stede, men at kroppens blodsukkerregulering ikke længere fungerer som normalt, fordi betacelle-funktionen nu er yderligere nedsat. Man har endnu ikke type 1-diabetes på stadie 2, men forskere mener, at personer, der er nået stadie 2 i processen, med meget stor sandsynlighed er på vej til at udvikle type 1-diabetes.

Stadie 1 og 2 kaldes i nogle sammenhænge for præsymptomatisk type 1-diabetes, da disse to stadier ikke medfører symptomer.

Stadie 3 resulterer i en klinisk type 1-diabetes-diagnose, hvor man har behov for at blive behandlet med insulin. Grænsen mellem stadie 2 og 3 ligger, når betacellefunktionen er nede på omkring 20 procent. Her vil kroppen producerer så lidt insulin, at den ikke længere kan omsætte det sukker, den har i blodet, og cellerne vil ikke få tilstrækkelig næring. Omkring dette tidspunkt vil der være øget risiko for syreforgiftning, fordi kroppen i manglen på næring fra sukkeret begynder at trække energi fra fedt. Det får ph-værdien i kroppen til at falde, hvilket kroppen ikke kan tåle. Hvis man véd, at en type 1-diabetes-diagnose er på vej, kan man følge udviklingen tættere og i bedste fald opdage udviklingen af den kliniske diagnose inden en eventuel syreforgiftning.

Den nye medicin Tzield er godkendt til behandling af personer fra otte år og ældre, der befinder sig på det såkaldte stadie 2 i type 1-diabetesudviklingen. På dette stadie har man endnu ikke type 1-diabetes, men der er påvist ganske sikre tegn på, at processen for udvikling af type 1-diabetes er i gang.

De gode resultater

Medicinens sikkerhed og effekt er testet og evalueret i et forsøg med 76 personer i stadie 2 af type 1-diabetes. I forsøget blev personer tilfældigt fordelt, så de enten fik placebo eller Tzield én gang dagligt gennem intravenøs infusion i 14 dage.

Resultaterne viste, at ved den offentliggjorte opfølgning var 45 procent af de 44 personer, der fik Tzield, blevet diagnosticeret med type 1-diabetes, sammenlignet med 72 procent af de 32 personer, der fik placebo. Samtidig viste resultaterne en signifikant forsinkelse i udviklingen af type 1-diabetes blandt de personer, der fik Tzield. I gennemsnit gik der 50 måneder fra medicinen blev givet, før de personer, der fik Tzield, fik en type 1-diabetes-diagnose, mens det gik hurtigere for de personer, der fik placebo, hvor diagnosetidspunktet i gennemsnit lå 25 måneder efter.

Sådan virker medicinen

Medicinen Tzield virker ved at koble sig fast til nogle bestemte celler i immunsystemet og forsinke udviklingsprocessen, så stadie 3 – og derved type 1-diagnosen – udskydes.

Tzield kan deaktivere de immunceller, der er i gang med at angribe betacellerne, som er ansvarlige for insulinproduktionen. Samtidig kan medicinen øge andelen af celler i kroppen, der hjælper med at moderere kroppens immunreaktion.

Medicinen gives gennem intravenøs infusion én gang om dagen i 14 dage.

Forskerne bag studiet er i gang med at kigge nærmere på de deltagere, der har fået positiv effekt af behandlingen, og allerede nu har de fundet ud af, at nogle af de personer har nogle specifikke gener til fælles.

– Med viden om hvilken effekt medicinen har haft på de enkelte deltagere, kan man personalisere behandlingen, så dem, der får tilbudt medicinen, er dem, der forventes at få størst gavn af den, siger Anne-Marie Karin Wegener.

Forbeholdene

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at kunne blive behandlet med Tzield, lige som der er en række bivirkninger, som dog i vid udstrækning er midlertidige. Samtidig kender man ikke eventuelle bivirkninger, der kan opstå i fremtiden.

Anne-Marie Karin Wegener understreger, at medicinen kun er testet på 1. gradsslægtninge til mennesker med type 1-diabetes, hvilket er en forholdsvis lille andel af den samlede gruppe af mennesker, der udvikler type 1-diabetes.

– Man ved altså ikke, hvilken effekt denne medicin vil have på nogle af de omkring 85 procent, der udvikler type 1-diabetes uden at have type 1-diabetes i familien, siger hun.

Alt tæller

Ikke desto mindre kan medicinen gøre en forskel for den gruppe, der kan få behandlingen. Sammenlignet med placebo viser resultaterne for medicinen i gennemsnit en fordobling af tiden fra behandlingen til diagnosetidspunktet – svarende til en gennemsnitlig udskydelse på lidt over to år.

– Både det at kende til sin risiko for at udvikle type 1-diabetes og muligheden for at udskyde diagnosetidspunktet kan være med til at mindske risikoen for syreforgiftning i forbindelse med diabetesdebut, fordi man er forberedt på diagnosen, siger Anne-Marie Karin Wegener og tilføjer:

– Udskydelsen af diagnosetidspunktet gør også en forskel i forhold til din risiko for at udvikle følgesygdomme. Men det giver ikke mindst fra nogle måneder til flere år, hvor du ikke skal håndtere livet med type 1-diabetes.